Jordtemperatur

Hvorfor er jordtemperaturen vigtig?

Frø spirer ikke efter datoen på frøposen, men efter varmen i jorden. Er jorden for kold, ligger frøene stille og kan rådne eller blive spist, før de spirer. Udplantede småplanter går i stå, og varmekrævende afgrøder som bønner, squash og agurker kan tage varig skade.

Lufttemperaturen svinger hurtigt, mens jorden varmer langsomt op. En solrig aprildag kan give 15 °C i luften, mens jorden stadig kun er 5–6 °C. Derfor er jordtemperaturen i ca. 5–10 cm dybde – hvor de fleste frø ligger – det bedste pejlemærke.

Hvornår på året betyder det mest?

• Marts–april: Jorden når typisk 5–7 °C. Tid til hårdføre afgrøder som ærter, spinat, radiser, salat og løg.
• Maj: Jorden passerer 8–10 °C. Gulerødder, rødbeder, kartofler og kål trives nu.
• Slut maj–juni: Over 12–15 °C – nu kan bønner, squash, græskar, agurker og tomater komme ud.
• Efterår: Jorden holder på varmen længe, så sene såninger af spinat, salat og vinterportulak spirer fint i september.

Sådan får du varmere jord

• Dæk jorden med fiberdug eller plast 1–2 uger før såning.
• Højbede og sandet jord varmer hurtigere op end tung lerjord.
• Vent med jorddække (fx græsafklip) til jorden er varm – dækket isolerer også mod varmen.
• Mål selv med et jordtermometer om morgenen, hvor jorden er koldest.

Nattefrost – hvem tåler hvad?

• Meget sarte (skades ved 0 °C): Tomat, agurk, squash, græskar, bønner, chili, peberfrugt, basilikum.
• Halvhårdføre (tåler let rim): Salat, rødbede, ærter, kartoffeltop, persille.
• Vinterhårdføre (klarer hård frost): Grønkål, porre, pastinak, rosenkål, vinterportulak.

Den sidste nattefrost kommer typisk omkring 1. maj ved kysterne og først midt i maj i indlandet, fx i Midtjylland. Vent derfor med at plante sarte planter ud til efter midten af maj – eller hav fiberdug, spande eller kasser klar til kolde nætter.